Bachelor i Softwareudvikling
På den treårige bacheloruddannelse i Softwareudvikling lærer du at udvikle og programmere software, og du kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning. Tilsammen giver fagområderne dig forudsætninger for at udvikle og skabe it-løsninger og samtidig rådgive om, hvordan en virksomhed eller organisation kan tage en løsning i brug.
Målet med bacheloruddannelsen i Softwareudvikling er at give dig de færdigheder og kompetencer, det kræver at deltage i og lede internationale udviklingsteams i virksomheder.
